Hamskifte

Hamskifte

Har jeg mistet

evnen til at skifte ham ?

Er jeg ved at blive til

En menneskestor ligtorn ?

Forhærdet til

En fast form

I stedet for det skrælbare løg,

Jeg plejede at være?

Er dette en trist

Udvikling eller i virkeligheden

Selve den tilstand af ro

Jeg plejede at længes efter?

Er det, fordi mine sanser

er blevet døve

At jeg ikke lægger mærke til

Hvor fremmed landet er?

Eller er min hjemlighed

I min egen hud

Blevet så stærk

At intet land er virkeligt

fremmed længere?

Aldrig havde jeg troet

Der ville være en tid

Hvor jeg fandt mig selv

Fuld af længsel efter den følelse

Af at være faret vild,

Der plejede at hjemsøge mine dage.

Måske er det blevet

En slags kode

For den ungdommelighed

Jeg lejlighedsvis

Ville ønske jeg kunne besøge igen.

Men stilheden her

Er så dyb og stor

At den har slugt selv

Den støj, der plejede

At bebo mit hoved